Vagabonden

Før 1938 og længe før dette hus blev bygget, var her marker, hvor en bonde boede med sin kone og deres tre børn. Det siges, at de stadig hjemsøger området den dag i dag.

Ifølge legenden var det en vagabond, der vandrede langs den gamle kongevej mellem København og Roskilde, som fik børnene til at forsvinde. En sen efterårsdag forsvandt gårdens børn sporløst, mens de legede i markerne. De var så dybt knyttet til gården, at de forblev i de levendes verden og aldrig krydsede over til den anden side.

På Allehelgensaften tager de døde fysisk form og viser sig for de levende. Derfor kan man opleve gårdens børn dukke op i området. Drengen elsker især at lege fangeleg, mens pigerne har fundet fred til at genopleve deres barndom og lege med dukker – nu hvor de ikke længere skal arbejde i markerne.

Efter børnenes forsvinden nærede bonden så stærke mistanker mod vagabonden, at han inviterede ham indenfor til kaffe og et stykke brød. Men vagabonden fik aldrig sin kaffe, for bonden havde begravet ham levende i en kiste i forhaven.

Tre uger efter at bonden havde begravet vagabonden, fandt den lokale postbud bonden og hans kone døde – og i forhaven lå en tom, halvt nedgravet kiste.